Et emne, som jeg er optaget af, er det psykiatriske område. Desværre lider flere danskere af mental mistrivsel eller psykiske lidelser. Alt for mange har ondt i livet. Selvom der er sket en stor udvikling i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser, så er psykiatrien på mange måder stadig udfordret. Hver femte ung mistrives mentalt, og cirka 13 procent af alle danskere kæmper med psykiske lidelser. Det skal der gøres noget ved.

Vi skal have styrket den forebyggende indsats i kommunerne, og så skal vi have inddraget civilsamfundet mere og give flere børn og unge psykologbehandling hurtigere. Vi skal gerne ende der, hvor færre skal ende i psykiatrien i første omgang. Flere skal gribes, inden det går galt, så det ikke ender med en psykisk diagnose. På den måde kan flere komme godt videre med deres studier, arbejde og familieliv, inden de bliver patienter i psykiatrien.

Sundhedsreformen og psykiatrien.

Derfor glæder det mig også, at regeringen allerede har afsat kr. 2,1 milliarder frem mod 2022 til et løft af det psykiatriske område. Mennesker med psykiske lidelser har i den grad brug for, at der bliver skabt bedre strukturelle rammer for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og for en høj, ensartet kvalitet i hele landet. Med sundhedsreformen igangsættes et kvalitetsløft af indsatsen i det nære sundhedsvæsen. I første omgang skal Sundhedsstyrelsen udarbejde faglige standarder for den sundhedsfaglige indsats i kommunernes socialpsykiatriske tilbud. Derefter kommer nye anbefalinger til en ændret opgavevaretagelse for blandt andet behandlingen af let til moderat angst og depression. Med de 21 nye sundhedsfællesskaber sikres et langt større lokalt samarbejde, så der bygges bro mellem de lokale sygehuse, kommunerne og de praktiserende læger. Det er blandt andet de psykiatriske patienter, der får allerstørst gavn af det samlede overblik, man skal have i sundhedsfællesskaberne.

For at styrke indsatsen for de mest syge psykiatriske patienter, og samtidig understøtte en øget sengekapacitet, afsættes yderligere kr. 60 mio. årligt til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien frem for opgradering af eksisterende senge. Dette betyder, at sengekapaciteten øges på landsplan samtidig med, at den intensive indsats styrkes. Prioriteringen kommer oven i aftalen om finansloven for 2019, hvor regeringen og Dansk Folkeparti afsatte kr. 70 mio. årligt til en opgradering af sengepladser i voksenpsykiatrien til intensive sengepladser.

En særlig indsats for sårbare børn og unge.

Vi skal have stoppet udviklingen, hvor flere børn og unge mistrives mentalt. Derfor fremrykkes udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge. Der er i dag i alt 16 praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri ujævnt fordelt på tværs af landet. Der afsættes kr. 30 mio. årligt til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Midlerne afsættes med henblik på at få flere speciallæger i områder, der i dag ikke har et stort antal privatpraktiserende speciallæger i børne-/ungdomspsykiatri, dvs. uden for hovedstadsområdet.

Der er i dag mange unge, der har udfordringer, når de bevæger sig gennem ungdommen mod

voksenlivet. Det er en tid, hvor de unge kan være særligt udsatte og psykisk sårbare. Derfor afsættes der kr. 10 mio. årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb i overgangen fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien.