Følgende er min tale til arrangementet “Giv psykiatrien en stemme”
Jeg bliver varm om hjertet, når jeg ser alle jer, der deltager i optoget her. For det er vigtigt at give psykiatrien en stemme. Så tak fordi I er kommet.
Jeg er optaget af, at vi får styrket indsatsen for alle de danskere, der lider af mental mistrivsel eller psykiske lidelser. Det er ikke kun den, der har det mentalt eller psykisk dårligt, der bliver påvirket – tit og ofte er det hele familien.
Derfor skal vi arbejde for, at alle skal have de bedste muligheder for at blive raske, og vi skal gøre mere for at forebygge mental mistrivsel. Det kræver, at vi får lavet en langsigtet plan for psykiatrien. Vi skal have bedre behandling, styrke forebyggelsen og inddrage civilsamfundet i højere grad.
Psykiatrien har været en stor del af min ungdom, da min far arbejde i psykiatrien – blandt andet med forskning inden for det maniodepressive område. Derfor har jeg også set og hørt om, hvilke problemer det giver for familier, hvor der er én, der bliver syg.
Vi skal som samfund blive bedre til at tale om at være psykisk syg. Og ikke mindst skal vi bryde tabuerne ned. Alt for ofte bliver det at være psykisk syg en skjult sygdom. Sådan skal det ikke være.
Men det er ikke kun psykisk sygdom, som vi skal have fokus på. Vi skal også have fokus på mental mistrivsel. Mental mistrivsel fylder desværre meget i hverdagen for rigtig mange.
Det kender jeg fra min egen hverdag, hvor min hustru og jeg gennem mange år har været plejefamilie og aflastningsfamilie – og herfra naturligt har et stort netværk med andre plejefamilier og deres plejebørn. Og vi kan i vores netværk se, hvordan mental mistrivsel er en udfordring, der for ofte står i vejen for det gode liv for mange af de børn, der er i pleje eller aflastning.
Den mentale mistrivsel findes desværre også blandt kernefamiliers børn og unge. Undersøgelser viser, at blandt unge har op mod hver femte det skidt mentalt.
Det er alt for mange, og det skal vi gøre noget ved.
Derfor skal vi have udviklet forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge, så de unge med ondt i livet får behandling tidligt i forløbet. De må ikke ende som patienter i psykiatrien. Derfor skal der sættes penge af til en målrettet og tidlig indsats gennem PPR – den pædagogisk-psykologiske rådgivning. Og vi skal sikre, at Socialstyrelsen har de bedste muligheder for at udvikle forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge mellem 13 og 25 år.
Tit og ofte kan de små ting hjælpe. Som det at have en voksen at snakke med eller det at have en at ringe til. Det har vi set i min kommune, Favrskov, hvor vi har etableret et telefonnummer, som unge kan ringe på. Og nummeret bliver brugt – flittigt. Og jeg vil betegne det som en succes, da vi dermed hjælper de unge, som sidder alene og bakser med alle deres tanker og problemer. Det skal unge mennesker, der er ved at finde en vej at gå i livet ikke stå alene med. Det kan og må vi som samfund ikke acceptere.
Et andet område, som vi skal have fokus på, er socialpsykiatrien. For når man har haft en psykisk lidelse, og er rask eller har lært at leve med sin psykiske lidelse, så er det vigtigt, at man kommer i job igen. Det kan være fleksjob eller et almindeligt job. Det værste, der kan ske, er, at man ikke bliver en del af fællesskabet. Og her er både arbejdspladsen og foreninger et godt sted at være en del af fællesskabet.
Når vi ser på tallene for mental mistrivsel eller psykiske lidelser, så taler de desværre deres tydelige sprog. Derfor skal vi handle nu.
Regeringen har fremlagt en plan for at styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser markant, så vi kan håndtere fremtidens udfordringer. Planen har 43 nye initiativer fordelt på seks spor, der vil sikre, at mennesker med psykiske lidelser får den rigtige hjælp. Men da ord ikke gør det alene vil regeringen også afsætte 2,1 mia. kr. over fire år til et løft af psykiatrien.
I min optik er det kun begyndelsen. Vi er nødt til at styrke området mere – både med økonomiske ressourcer og hænder, men også ved at vi får inddraget civilsamfundet endnu mere til at hjælpe.
Hvis vi tager hinanden i hånden, kan vi mærke den varme og energi, der er her.
Den varme og energi skal vi bruge til at sikre, at psykiatrien ikke bare får en stemme, men får en markant stemme i samfundet og på Christiansborg i fremtiden.
Seneste kommentarer